Søren Lund inviterer os indenfor ved politistationen i Varde, hvor han arbejder i afdelingen, der kaldes Beredskabet. Søren har været engageret i flere forskellige og udfordrende sager, hvor hans sidste sag gik ud på, at finde en pige, man frygtede ville begå selvmord. Den slags sager er der mange af, men han kan også fortælle om nogle lidt mere nervepirrende sager.

 

At se frygten i øjnene

Vi spørger Søren om, hvad det modigste han nogensinde har gjort er, og til det er hans

svar: ”Det modigste jeg har gjort, er måske at anholde en person, som var eftersøgt i

lang tid. Han havde skudt sin ekskæreste i maven med et jagtgevær, og så flygtede han fra

stedet. Jeg var tilfældigvis på vagt den dag, hvor han blev anholdt”. Det er bare noget af det,

Søren beskæftiger sig med. Han fortæller efterfølgende, at de fandt manden med en colaflaske

under armhulen, så det så ud som om, han havde et gevær. Det er den eneste gang, hvor Søren

trak sin pistol. Han fortæller også, at det er den episode, der har påvirket ham mest, fordi det

var en af de første store sager, han var engageret i. Det var nemlig i starten af Sørens karriere

det skete, og er derfor også en mindeværdi tid, som han sent vil glemme. Han har efter episoden

fået mere blod på tanden og vil elske at komme ud til en sådan sag igen.

 

Synet af de livløse

Det er en del af politiets arbejde, at skulle se mennesker døde. Vi spørger om, hvordan følelsen er, når man finder et livløst menneske. Han sidder meget roligt og forklarer, at han ikke synes det er så slemt, men at der er forskel på, om det er én, der ligger på et plejehjem eller én, der ligger derhjemme alene. Ofte er det ikke politiet, der finder dem, men en nabo, ven eller lignende. ”Det, jeg frygter mest som politimand, er nok at finde døde børn efter en færdselsulykke. Jeg har selv børn og forstår, hvor meget de betyder”, fortæller han.

 

Varieret arbejdsdag

”Det er dejligt, at der ikke er to dage, der er ens, og at der er så mange forskellige opgaver. Jeg

kan også godt lide, at jeg ikke kun skal sidde ned, men at jeg kommer ud og møder en masse nye

mennesker”, udtaler Søren. Vi giver ham hånden og siger pænt tak for besøget, hvorefter Søren

smiler og går ind og arbejder videre på sit kontor.