

Fest eller fiasko?
Helt nyt arrangement på Frøstrup; UNITE-fest, hvor gamle elever kommer og gir’ koncert
Af Charlotte Oehlenschlæger
Der bliver fredag d. 7 november holdt UNITE-fest på Frøstruphave Efterskole for første gang. Bliver det en fest eller fiasko? Det er meget modigt af musiklærer Søren Madsen, at holde et helt nyt arrangement. Det bliver spændende, at se om folk bakker op om konceptet. Musiklærer Søren Madsen udtaler: "Jeg tror på, at det er et godt koncept, som folk gerne vil komme til og køre efter", så han er ikke så bange for, at skolen ligger for lagt ude på landet, til at folk kommer. Derudover regner han med, at alle elever der er på skolen i weekenden kommer, og så er der ca. 50-60 mennesker, der har tilmeldt sig på Facebook. Han regner med, at der også kommer nogle mennesker ud over det.
UNITE-fest går ud på, at tideligere elever fra Frøstruphave Efterskole kommer på skolen med deres band, som alle består af tidligere elever. Alle er velkomne til at komme og høre de 3 forskellige bands spille. Det er gratis for alle og man får også snacks plus en helt masse dejlig musik. Aftenen vil også indeholde forkyndelse og div. konkurrencer.
Det hele kan også ende i en fiasko, hvis der ikke er spor mange mennesker, der støtter op og kommer til det nye koncept. Men det kunne også gå den anden vej og blive til en tradition, som bliver afholdt hvert år, hvis der kommer rigtig mange mennesker, som støtter op om det.
”Tankerne bag navnet UNITE-fest kommer fra flere forskellige ting ”UNITE” (=forene) handler på mange måder om fællesskab. Et fællesskab, hvor vi er forenet med vor herre Jesus Kristus, et fællesskab om Frøstruphave Efterskole, da tidligere elever vil stå på scenen. ”Fest” refererer åbenlyst til ønsket om, at aftenen må blive en fed fest, men samtidig er det også et engelsk slagudtryk for (musik)festival. ”
Dette kan man læse sig frem til på Frøstrups hjemmeside.
Søren Madsen glæder sig rigtig meget til fredagens fest. (Foto: Charlotte Oenlenschlæger)