
Nervepirrende lokalopgør
Tirsdag aften blev der spillet et lokalopgør mellem Frøstruphave og Blåkilde Efterskole, hvor det endte med, at Frøstrup kom skuffet hjem.
Af Frederik Berg
En kort video fra kampen mellem Blåkilde og Frøstrups piger. (Video: Jonas Laulund)
Tirsdag aften blev der spillet træningskamp mellem Frøstrupshave og Blåkilde. Blåkilde spillede på hjemmebane, og der var mødt en talrig fanskare op, for at støtte deres kammerater. Da det både var piger og drenge, der skulle spille kamp, fik pigerne lov til at spille først. Før kampen nåede jeg, at snakke med fløjspilleren Berit Holm. Hun sagde, at hun var nervøs, for at spille sin første kamp for FE, især fordi det var på udebane, men hun håbede selvfølgelig på en sejr. Første halvleg bliver fløjtet i gang og de to hold følges godt ad på måltavlen. Til pausen står det lige 7-7. I anden halvleg er kampen lige så intens som første, men på et tidspunkt kommer Blåkilde foran med 3 mål. Derefter reducerer Berit med sit første mål. Til 2. halvlegs slut er Blåkilde foran med 2 mål. I 3. halvlegs start udligner FE hurtigt og kampen bliver spillet helt lige. Publikum står og tripper på deres fødder, og jubler hver gang, der bliver scoret. FE mister uheldigvis bolden et par gange til sidst, og Blåkilde scorer 3 mål til sidst, som, ender kampen 24-20 til Blåkilde.
Revanche!
Anden kamp skal spilles mellem Blåkilde og Frøstrup. Drengene har muligheden for at opretholde Frøstrups ære. Der er meget på spil for begge hold. Sidste år vandt Frøstrup sekskantsstævnet i håndbold, hvor den afgørende kamp var mellem Frøstrup og Blåkilde. Frøstrup vandt. Denne gang prøver Frøstrup nye kræfter med 4 spillere fra 2. holdet og 4 fra 1. holdet. Blåkilde har normalt også et stærkt hold, da de har et tæt samarbejde med Skjern håndbold.
Kampen bliver fløjtet i gang. Det starter intenst ud med frikast, hårde taklinger og mål. Jeg snakker med Thomas Stokholm på sidelinjen, og han siger: ”Jeg føler mig mentalt klar, og jeg skal bare varme de rigtige muskler op”. Kampen spiller videre, og til 1. halvlegs slut står der 12-11. Kampen forsætter, hvor den sluttede med høj intensitet. I 2. halvleg er Emil Rentius i scorehumør, og scorer nogle vigtige mål, så Frøstrup kommer foran til sidst i 2. halvleg med 21-20. 3. halvleg fortsætter Emil sin scoringsstime, og scorer seks mål i den halvleg. De sidste 5 minutter scorer Blåkilde 2 mål og sekunderne er ved, at rende ud på måltavlen. Blåkilde presser på, og da der er 2 sekunder tilbage scorer Blåkildes nr. 29 til 31-30, som er slutresultatet.
Kampfakta
Spiller Mål Spiller Mål
Emil Rentius 14 Emma Skovgaard 6
Jonas Laulund 7 Mathilde Ladekjær 4
Mads Gram 4 Annemette 3
Marcus Houborg 3 Emma Muff 3
Thomas Stokholm 2 Sara Bøndergaard 2
Henriette Svejgaard 1
Berit Holm 1